følgende til skolens sidste dimittender til Realeksamen– Jyderup Realskoles sidste Realister:
Carsten Brodersens smalfilm fra dimissionenb)
og se foto fra afslutningen
|
Kunsten at leve rigtigt er at blive tilfreds med sin indsats
Nu er sommeren for alvor over os, og fra i dag kan I for alvor begynde at nyde feriedagenes frie og ubundne liv. Det skulle ikke undre mig det mindste, om ikke flere af jer i dette øjeblik er besjælet af en følelse af, at nu er livet skønt og noget så dejligt, nu er det for alvor værd at leve. Jo, ferietiden er en skøn tid – og især når den kommer som afslutningen på ens skoletid. I et lille svagt øjeblik kan man godt ligesom ønske sig, at det skal vare ved være sådan, men i længden vil et ferieliv nok vise sig at være ret så kedsommeligt. Af den simple grund, at det ikke kan være den form for uengageret tilværelse, der gør livet værd at leve. Ved nærmere eftertanke opdager man jo, at det så sandelig ikke er de ydre former eller forhold for livets udfoldelse, man skal se på, en i stedet skal man prøve på at forstå at blandt de mange, mange ting, der gør livet rigt og værd at leve, er der især to ting, man bør fæstne sig ved, nemlig at ELSKE og ARBEJDE. De mennesker, der er bundne gennem kærlighedens bånd, som det så smukt hedder, føler at livet er værd at leve, og hvis vi dertil har et arbejde, som vi holder af, et arbejde, der er med til at udfylde ens tilværelse og ikke blot opfattes som et pligtarbejde, der blot skal udføres for at skaffe os det daglige brød, ja, så kan dette i allerhøjeste grad være medvirkende til at give os en følelse af, at livet er skønt og værd at leve. På jeres vandring gennem livet, kan i være sikker på, at I vil støde på mange vanskeligheder, der må ryddes bort. Nogle har en tilbøjelighed til at vige bort fra dem, for de mangler energi, de mangler mod. Men ét skal I vide: Vanskeligheder er til, for at de skal overvindes, hvis man vil fremefter mod det mål, man har sat sig. Det er i kampen mod vanskelighederne, at man vil få styrke. For lykkes det at overvinde blot én hindring, så får man større evne og mere styrke til at klare den næste. Historiske eksempler har lært os, at der gennem tiderne har været mange mænd og kvinder, der nåede frem i verden, ikke ved hjælp af andre, men fordi de havde en udholdenhed og vilje. De veg ikke tilbage for de vanskeligheder, der tårnede sig op. Jeg kan så godt lide de ord, der siger, at der findes kun opgaver ingen problemer og vanskeligheder, der findes kun opgaver, og opgaver kan altid løses. Denne opfattelse og denne forenkling af begreberne gør det ligesom lidt nemer at mobilisere den indsats, der skal til, for at rydde eventuelle opgaver af vejen. Men man skal blot være varsom med at tro, at man er sådan man til en kraftkarl eller kraftkvinde og i det hele taget er så dygtig, at man til enhver tid kan klar alle opgaver selv. Det er der ingen, der kan, og der går ingen skår af nogen, hvis man søger hjælp hos andre, hos nogen, som man har den fornødne tillid til. Der skal nogen selverkendelse til. Ja – det er nu engang nødvendigt med en vis selverkendelse, for vi kan ikke løse de opgaver vi sættes over for, hvis vi ikke engang imellem prøver at granske os selv og vort forhold til andre. Vi skal således søge at få klarhed over vores egne evner og vor egen styrke, vor egen svaghed og vores vaner. Og vi må i denne forbindelse ikke glemme, at det billede, vi således danner af os selv, næsten altid er mere eller mindre forskellig fra det, som andre ser i én. Vi får alle en plads her i verden, og her må livet leves. Når jeg ser tilbage, så må jeg erkende – ligesom I også må det engang – at det hele tilsyneladende går ligesom helt af sig selv. Den ene dag lægger sig til den anden, og af og til er man så lykkelig, fordi man har en følelse af, at man er inde i en god udvikling, og af og til er man noget trykket af en følelse af ikke rigtigt at slå til. I vil også komme til at høste erfaringer – gode såvel som dårlige – og engang i mellem kan I forhåbentlig opnå den store glæde at høste nogen ros og anerkendelse for jeres indsats. Et er sikkert: I vil som langt de fleste mennesker komme til at føle en higen efter tilfredshed her i tilværelsen, og denne higen vil drive jer fremefter mod det, som I forstår ved ære og anseelse og dermed måske lykken. Det er mit store håb, at I vil opnå den plads i samfundet, som I mener, at I kan leve op til og udfylde, men tænk engang imellem på dette, at kunsten at leve rigtigt og godt ikke blot er at jage efter positioner og penge og måske få ønsket opfyldt, men det er ligeså meget at opnå tilfredsheden med sig selv og ens egen indsats. I en stille stund læste jeg engang en lille novelle, hvor forfatteren skildrede menneskene i en ventesal på en jernbanestation. Denne ventesal blev til et billede på menneskelivet og som sådan ret så fængslende. For det forholder sig jo således, at vi alle bestandigt venter på noget. Som barn var denne længsel temmelig udtalt, og den er såmænd ikke aftaget ret meget med årene. Vi ældre sidder endnu og venter, for vi har jo ikke opgivet at opleve det helt store eventyr, hvis vi endda blot vidste, hvad det er. Vi har jo endnu ikke oplevet alt det, som vi så gerne ville. Det ligger således noget utilfredsstillet i os alle, og det vil der altid gøre. Vi vil altid drømme om, at noget vil vise sig. Sker der endelig noget, så varer det kun et kort øjeblik, så haster vi videre. Længsel og venten udgør en meget stor del af hele ens tilværelse. Jeg begyndte med at sige, at sommeren er over os, og at ferietiden er forestående. I vil opleve den kommende tid som en rejsetid. Overalt på banegårde, på landeveje vil I se et myldrende liv. I ser de mange, mange glade mennesker, der har gjort deres rejseforberedelser, og som nu glæder sig over, at de kan virkeliggøre deres veltilrettelagte planer. Men – hvordan går det mon med den rejse, som I nu for alvor skal til at påbegynde gennem livet? I kender vel næppe rejsens mål eller vejen, som I skal føres ad. En ferierejse kan være ret så ligegyldig i sig selv, og dog træffer langt de fleste mennesker velovervejede og meget grundige forberedelser til denne. De søger oplysninger om feriestedets forhold. Rejsebrochurerne studeres grundigt, ligesom der beregnes omkostninger mm. Kunne I blot finde frem til forståelse af, at det er langt mere vigtigt for jer, at I prøver på at gøre jer det klart, hvad I egentlig vil med jeres egen tilværelse fremover. I må således forstå, at I ikke kan undgå at blive stillet over for opgaver, der absolut skal løses, hvis I vil nå det mål. I forhåbentlig har sat jer, og at løsningen af opgaverne så sandelig ikke kan sammenlignes med et ferieophold eller en ferierejse. I skal ikke blot sidde og vente på at noget vil ske. I skal rejse jer op, og i gerningerne skal I bruge jeres energi og gåpåmod, og ved hjælp af dem rydde de vanskeligheder bort, der måtte lægge sig hindrende i vejen for jer og det mål, som I har sat jer. Der er vel ingen tvivl om, at I alle især i disse dage venter på noget. Ja – at I faktisk længes efter at få lov til at vise alverden, hvad I dur til. Mit store ønske for jer i dag går ud på, at I vil nå til erkendelsen af, at nok kan livet sammenlignes med en ventesal, men der er ingen tvivl om, at for den, der vil, da kører toget derhen, hvor han måtte ønske det1 Smuk dimissionsfest Den årlig dimissionsfest på Jyderup Realskole, og som blev holdt lørdag formiddag i Laden på Søbæksgården, blev som sædvanlig en smuk og hyggelig fest for såvel afgangseleverne, som for de mange forældre der havde givet møde. Med fanen i spidsen marcherede dimittenderne fra Kollegiet til festsalen på Søbæksgården hvor skolebestyrer Peter Hehnel bød velkommen. Det er med vemod, at Realskolen i dag tager afsked med det sidste hold realister. Det er vort håb, at selv om vi må konstatere dette, at vi må få et par hyggelige timer, og at disse timer bliver et værdigt punktum for skoleåret, og at de må blive optaget i dimittendernes minder fra skolen, og som sådan blive noget, som er værd at tænke tilbage på, sagde Peter Hehnel Efter "Jeg elsker de grønne lunde" talte skoles formand. Direktør Arly Mortensen, Kalundborg, der indledningsvis betegnede det forløbne skoleår for godt. Vi har haft et roligt og arbejdsomt år, hvor elever og lærere har opnået mange gode resultater, sagde Arly Mortensen, og fortsatte: "Den eksamen som i nu er færdige med skal i nu omsætte i en videre uddannelse - på de barske vilkår som desværre hersker indenfor næsten alle områder. Og i den forbindelse vil jeg sige til jer, at konkurrencen er nok hård indenfor den videre uddannelse, med adgangsbegrænsninger der bygger på eksamenskarakterer, men konkurrencen er bestemt også hård indenfor erhvervslivet, hvor mange mennesker går på skoler til de er både 30 og 40, og dette blot for at kunne følge nogenlunde med i den hårde udvikling, som teknologien er hovedårsagen til. I skal af hensyn til jer selv tage imod de tilbud som samfundet og erhvervslivet giver i form at videreuddannelse. Det er mit håb, at alle vi gå en lys og lykkelig tid i møde, og skulle i få brug for en håndsrækning, er jeg sikker på, at Jyderup Realskole og dens lærere vil gøre deres yderste for at hjælpe. Den fremtidige skole Det skoleår vi skal i gang med først i august måned, er af meget stor betydning for den fremtidige udvikling i den danske skole. I ved alle, at vi igennem de sidste måneder har haft travlt og stadig har travlt med at bygge vor Erhvervsskole færdig og jeg kan oplyse, at interessen herfor har været overvældende stor, så stor, at vi faktisk har alle pladserne optaget nu, sagde direktør Mortensen. Når vor skole starter efter sommerferien kan vi tilbyde vore elever solid boglig uddannelse - samt stor indseende med mange erhvervsgrupper og dette ikke alene på et teoretisk plan, men også i praksis, og vi håber at dette vil medvirke til, at alle vore elever i fremtiden vil stå endnu bedre rustet i valget af erhverv. Jeg vil gerne i dag takke leder, Peter Hehnel og fru Hehnel for et godt og loyalt samarbejde, som bestyrelsen på sin side vil gøre sit yderste for, vil fortsætte fremover. Viceinspektør E. Kjølby er blevet udnævnt til skolebestyrer i Tølløse, og vi gratulerer og håber, at du og din hustru må få glæde i det nye arbejde, og vi takker jer begge for jeres store arbejde, ikke alene ved skolen, men også på Birkegården i Viskinge, hvor i begge har gjort en stor indsats - der kan danne skole for mange. En tak lød der også til lærerrådsformanden, fru Dorte Knudsen, der sammen med sin familie rejser til København, sluttede Arly Mortensen. Og til jer der bliver siger jeg tak for året der nu er gået, og lad os sammen gøre det nye år lige så godt. Derefter talte Peter Hehnel til dimittenderne og uddelte eksamensbeviserne, et afsnit, som vi bragte lørdag (samme tekst som fra Frikvarter). Viceskoleinspektør Knud Hougaard, Kalundborg, bragte også sin lykønskning til dimittenderne, og uddelte boghandler Søvndahl-Petersens bogpræmie henholdsvis til Birthe Christensen, 3. Real B og Henning Sørensen, 10. klasse, som de bedste elever i faget dansk. Den årlige præmie fra den gamle elevforening, og som skal tildeles en elev der har gjort et ekstraordinær indsats tilfaldt Pia Ellegaard Mogensen, 3. Real A. Realskolens musikpædagog Paul Malmquist, der i årets løb har arbejdet med musik og sang på forskellige klassetrin, underholdt i flere afdelinger med sine forskellige hold, og de høstede bragende bifald fra den store forsamling der deltog i dimissionsfesten. Ordet var nu frit og Carl Aage Mortensen, 3. Real B, bragte elevernes tak til såvel skole, som til hele lærerkollegiet. Videre blev der talt af Ejvind Kjølby, Dorte Knudsen, der begge forlader Jyderup Realskole efter henholdsvis 7 og 8 år. Skolevejleder John Larsen, havde ordet, og han udtrykte sin store glæde over at 52 af de 53a) afgangselever er sikret anden beskæftigelse efter skoleåret. Det være sig ved videreuddannelse, eller ude i erhvervslivet. Afslutningen Det er vemodigt at tage afsked med noget, der virkelig har været et gode i det danske skolebillede gennem mange år - nemlig realeksamen. Gennem mere end 80 år har Jyderup været med til at uddanne tusinder af drenge og piger, og der kan vel ikke herske tvivl om, at skolen virkelig har været til megen stor gavn og stor værdi ikke alene for eleverne, men så sandelig også for hele byen og omegnen. Selv om skolen ikke mere uddanner realister, så kan den da forhåbentlig endnu i årene fremover give en Realundervisning og dermed leve op til de krav, der stilles fra undervisningsministeriets side. Vi skal have i tankerne, at en privat skole ikke må være en skole, der er bagstræberisk, og dermed en skole der står stille, ligeså lidt som vi må hævde, at alt gammelt er godt. Vi skal i stedet prøve på at leve op til privatskoletanken, der bl.a. er baseret på at være med til at vise vejen frem til eventuelle forandringer i skolebilledet, for i dette krav og de deri gemte udfordringer er det jo, at man skal finde berettigelsen i at have private skoler, sagde Peter Hehnel. Til alle jer elever og andre der nu forlader skolen vil jeg gerne udtrykke ønsket om, at al mulig godt vil ledsage jer, og samtidig udtrykke håbet om, at I af og til vil tænke på, at I kommer fra Jyderup Realskole. Det er ret så glædeligt at ingen af jer skal ud i de arbejdsløses rækker. Skolebestyrer Peter Hehnel rettede derefter personlige ord til de lærere der også forlader skolen. Det drejer sig om hr. og fru Strømgård, fru Mette Brantzen og Dorte Knudsen, samt hr. og fru Kjølby - Skolebestyreren bød velkommen også til 20 nye lærere, som følge af den nye skoleafdeling, som kaldes J.E.G., der står for "Jyderup Erhvervsrettede Grundskole". Vi har fået de lærere vi skal bruge, og da der er udvalgt med omhu, tør jeg formode, at de vil og kan leve op til de krav, som eleverne og ikke mindst skolen stiller til dem. Endelig rettede Peter Hehnel en tak til alle, der har virket på Realskolen, pedellerne, rengøringsdamerne, vikarerne og skolens lærere, samt til kostafdelingerne. Peter Hehnel sluttede med at oplyse, at den første skoledag efter sommerferien bliver den 6. august 1978 Og dimissionsfesten sluttede med sangen "Nu lyser løv i lunde"2 |
 |  |